Dengang var Gudron beredt til Døden

Dengang var Gudrun beredt til Døden,

da sorgful hun sad over Sigurds Lig.

Ej sad hun og græd

og med Hænder slog;

ej hun klynked som andre Kvinder.

Kloge Jarler til hende kom,

varligt de bøjed den haarde Vilje.

Dog kunde Gudrun ikke græde;

saa hun sørged,

som om briste hun skulde.