Her lå en gård

Her lå en gård i gammel tid,

den tegner sig for tanken

med mosser tag og lang og hvid

bag ælmene på banken.

"Nakjælen" var dens fynske navn;

Den faldt for tordenilden.

Nu står dens træers tomme favn

så kummertyst om kilden.

Det sørger i den dunkle ælm

og gennem lyse lønne.

Men kilden spinder dem, den skælm,

de sørgeflor så grønne.

Den ler: vær glad, vift sorgen hen!

Jeg lover jer, skønt lille,

et hjem at værne om igen,

så sandt jeg er en kilde.

I hvisker om den sunkne gård

med tung, erfaren susen.

I suste vel i hundred år?

Men jeg har smilt i tusind!