Svøbt i diset sølvskin

Svøbt i diset sølvskin

sommermånen svømmed,

mens i sommernatten

duggrå marker drømmed.

Ene gik jeg - lytted, lytted,

mens jeg nærmed mig "Nakjælen".

Ovre fra det sorte

hegn en ugles vrælen.

Fløj den? Alt blev stilhed,

da jeg stod derinde

med min fod, inde der, hvor kilden

før var vant at rinde.

Men fra jorden klang en gråd,

spandt i mørket tyst sin tråd;

hjælpeløst og stille

græd den døde kilde.

Var det kildens genfærd?

Drømte jeg det dengang?

Siden har jeg lyttet -

ingen kildes genklang.

Men hvor ingen sprudlen vælder,

er den ingen hulken heller.

Nu står ælm og lønne

ligegyldig grønne.