Jeg drages didhen
S. Lie
Jeg drages didhen, hvor stille
du gaar under kvæld og drømmer,
som elve til havet strømmer
didhen mine tanker milde.
Ja, kunde de om dig bølge
de tanker i solfaldsgløden,
da steg de som morgenrøden
med purpurne skyers følge.
De steg mine tanker ømme
som skyer i luftens blaaning,
til atter som elv i skraaning
de fandt dig i stride strømme.