Arions Sang

Arion

( med klædelig Beskedenhed).

Det hele er en ganske almindelig Historie.

(Stemmer sin Strængeleg og synger:)

„Det banker paa Skønjomfrus Dør

ved Nattetid o hør, o hør,

hvem staar vel dèr for Ruden?

Hun lukker Vindvet smaat paa Klem:

„Hvo du end er, saa sig det frem! "

Men intet Svar foruden

de Nattevindes Tuden.

Det banker paa med iskold Kno

ved Nattetid — din Nattero

den vender ej tilbage.

Du kaster dig paa Lejet træt:

Skønjomfru, staa kun op og let

saa tyst, som du kan tage

alt paa din Vindus-Knage.

Med tangsnoet Haar, med havvaad Kind

ved Nattetid han kigger ind,

ind i det Jomfrukammer.

„ Og er det dig, skøn Havmand kaad,

jeg tørrer dig din Kind for Graad

og gaar, hvorfra du stammer,

til Havet uden Jammer. "

Saa slog han da en iskold Arm

ved Nattetid om Jomfrubarm;

det gik mod Dybets Sale.

Hans Latter over Bølgen klang.

Og Takten til den Havmands Sang

slog Fisken med sin Hale

den kunde ikke tale!