I Klitten gror ej Roser

Karen

synger til sit Arbejde

I Klitten gror ej Roser,

ej fløjter Nattergal i Træ,

kun Flyvesand og Marehalm

mod Vestenvind gi'r sparsomt Læ,

og Hytterne er trange.

Dog Dag for Dag

hvert Bølgeslag

mod Revlens Kind

bær Bud herind

fra Havets stærke Sange.

Jeg vèd etsteds i Klitten

det alleryndeligste Sted

at sidde med sin Hjærtenskær,

som ikke vil sin Brud Fortræd,

og drømme Timer lange,

mens Taagens Gus

og Stormens Sus

os bær forbi

hin Melodi

fra Havets stærke Sange.

I Klitten gror dog Roser,

der synger Nattergal i Træ

for den, som ved at søge ret

bag Marehalmens spinkle Læ

iblandt de Hytter trange.

Du lille Fugl!

fra Redens Skjul

syng du kun kækt

din Sang, i Slægt

med Havets stærke Sange.