I en syg Stund

Tag Livets Kors og bær det,

tag al dets Nöd og Jammer

og bær det stilt, selv om du skal

dig slæbe gjennem Flammer.

Hvad nytter det at flygte

fra Korset og dets Pligter,

naar Byrden falder dobbelt tung

imorgen, hvis du svigter.

Det sortner for dit Öie,

og Sorgen Synet stænger,

og tidt du sætter dig vel ned

og orker ikke længer.

Dog maa du altid længer;

dig vinker Maalet, kjære,

og hver har jo sit eget Kors

i dette Liv at bære.

Tag Livets Kors og bær det,

og naar du öiner Maalet,

da kaster du det tunge Træ

med sidste Kraft paa Baalet.

Det store Baal, som evig höit

over Verden flammer og brænder

ned i Dödens Nat

al Verdens Sorg og Jammer.