Prinsesse Gloriant

N. Gade

Til Rosengaarden gik jeg i Jomfruens Baand;

Der stod Roser og Lillier paa Enge.

Meer skjøn dog, end Lillien, var Jomfruens Haand,

Naar Fingrene dandsed paa Strænge.

I Rosengaarden qviddred Smaafugle med Lyst;

Der var lifligt i Sangfuglevrimlen.

Meer skjøn dog var Jomfruens smeltende Røst,

End Fuglenes Sang under Himlen.

Paa Tiberstrømmen saae jeg, naar Dagen blev varm;

Paa dens Bølger dvæled mit Øie.

Meer skjøn dog var Jomfruens bølgende Barm,

Naar Tankerne fløi mod det Høie.

I Natten stod jeg ene, naar Maanen opgik,

Og i Floden Smaastjernerne glimted.

Meer skjønt dog var Jomfruens tindrende Blik,

End alle de Stjerner, jeg skimted.