Ak, hvem der havde en Hue

Ak, hvem der havde en Hue

Med Fjer og Brokade på,

Og hvem der var klædt som en Frue

Og skulle til Messe gå!

Og hvem der vel kunne age i Karm

Eller sidde til Hest med Falk over Arm;

Ak, hvem der blot ikke var Askepot,

Men ejed' et stensat Slot!

Jeg sidder og Øjnene lukker,

Med Hænderne lagt under Knæ;

Da længes jeg efter de Dukker,

Jeg havde som lille af Træ;

Dem pynted jeg ud efter eget Sind

Og redte dem i både Zobel og Skind;

Ak, hvem der var Barn mellem Dukker igen -

Eller Dukkerne Fruer og Mænd!

Så tog jeg den bedstes Hue

Med Fjer og Brokade på

Og redte mig ud som en Frue,

Der agter i Messe at gå.

Jeg aged til Hove i hængende Karm,

Mig fulgte den ridder med Falk over Arm.

Ak nej, jeg må græde for Ridder og Slot,

Jeg er jo kuns Askepot.