Det stiger, det stiger, det stiger herop

Det stiger, det stiger, det stiger herop;

Bækken vandrer mod Fjældet.

Det er uhørt Leg; er jeg ældet? o nej,

Jeg er fældet paa Vej,

Jeg er angst for mit Liv,

Kunde dø for min Kniv;

Hvor er Kongens Dyveke henne? -

Véd ej, kan ej selv hende kende.

De hvisler omkring mig som Snoge,

Maa lukke mine Øjenlaage;

De trykker min Haand,

Jeg tør ej, jeg véd -

Jeg er angst, jeg er hed,

Jeg er træt af mig selv, af min Leg er jeg led;

Jeg er ræddelig stedt i den bitreste Nød.

Jesus Maria, hvem der var død!