Det er Lærkernes Tid

P. Klenau

Det er Lærkernes Tid.

Ad usynlige Gange

piler deres Sange

gennem en Luft,

som er sitrende blid —

det er Lærkernes Tid.

Det er Abildens Tid.

Over Grene og Kviste

myldre og briste

hvirvlende Stjerner,

til Stammen staar hvid —

det er Abildens Tid.

Det er Bristningens Tid.

I Kirsebærlunden

brast under Hunnen

Ægget i Nat,

nu begynder dens Flid —

det er Bristningens Tid. i

Og Forløsningens Tid.

Vaagn hvad der blunder,

brist som et Under

Drøm i hvert Sind —

det er Bristningens Tid

og Forløsningens Tid. —