Der var Roser i Dale

P. Heise

Der var Roser i Dale,

Og Violer bag Hæk;

I de løvrige Sale

Var der kvidren og Tale

Af Fugl og af Bæk.

Som den smidigste Slange

Gik de Bølger i Bugt;

Og det svæved som Sange

Over Haver og Vange

Fra Blomst og fra Frugt.

Der var Ranker, som binder

Til Himlen vor Jord;

Der var blussende Kinder,

Der var dejlige kvinder

I Sal og ved Bord! --

Men af Alt, hvad jeg hørte,

Og af Alt, hvad jeg så,

Var der Intet mig rørte,

Mig min Tanke did førte,

Hvor jeg selv ej kan nåe!