Höstsang

E. Hartmann

Vingede Skarer

Fly de sorte Skove.

Under dem farer

Storm paa vildest Vove;

Over dem blinker

Stjernen mildt, og vinker

Toget til Palmernes Ly.

Ak, om jeg kunde

Følge Fuglens Baner,

Vilde jeg blunde

Dog blandt mørke Graner;

Hist i det Fjerne

Vinker ingen Stjerner

Saa sødt som Drømmene her.

Hør, hvor min Glæde

Klang fra alle Dale,

Her, hvor min spæde

Blomst er lagt i Dvale,

Her vil jeg sprede

Om min dunkle Rede

Vingen, og vente min Blund.

I mine Drømme

Gror der Liljer fagre,

Der ser jeg ømme

Foraars-Alfer flagre;

Af mine Grave

Danne de en Have,

Vække mig smilende der.