Daarskab

Det falder jo let nok at spase

med det, som man ej kan forstaa,

og le ad de andre, som ase,

og sladre om det, man ej maa.

Fremad! er nemt nok at sige,

naar selv man har faaet alt godt,

men den, der ad Bakken skal stige,

han maa da ha Lov at gaa smaat!

En Dydsprædikant ikke lider,

at Folk söger Morskab og Tant;

han glemmer de henfarne Tider,

da selv han var gal efter Fjant.

Hvem ved, om han gik fra et Gilde,

för naaet var Bægerets Bund!

Naar Katten har ædt, hvadden vilde,

saa holder den villig sin Mund.

Og Daaren gaar rundt og fortæller,

at ingen saa klog er som han;

og stadig han skænder og skælder

paa alt, som han selv ikke kan.

"Alt gammelt skal væk!" si'er den Taabe,

"naar bare jeg kan komme til!"

Men dog tör vi andre jo haabe,

han naa'r ikke alt, hvad han vil.