Falsk og Pral

Af Falsk og Pral er Verden fuld,

og mangt et Korn gi's ud for Guld,

men ser man ret paa Tingen,

og ta'r den for sig ganske nær,

saa har den grumme liden Værd

og tidt aldeles ingen.

Om Fremskridt tales nu saa tidt:

alt skal gaa frem med Kæmpeskridt,

men ser man ret paa Tingen,

op dager man i Grunden blot,

at, er der Fremskridt, er det smaat

og tidt aldeles ingen.

Af Frisind skryder mangen Mand,

og fagre Ord han tale kan,

men gaar man ham paa Klingen,

saa er hans Tale hul og tom,

og dersom han til Magten kom,

saa tog han haardt paa Tingen.

Og mangen Fyr skal gaa for klog

og skriver stort i Blad og Bog,

men ser man ret paa Tingen,

saa er det bare tomme Ord,

og skal man ha' en Rettesnor,

saa finder d'er man ingen!