Der er en Vej

Der er en Vej,

som Verden ikke kender,

den "Livets Vej",

som ej er gjort af Hænder,

en Løngangs-Sti,

hver Sten forbi,

til Livets Land med Glædens Kilder.

Sig aabne maa

de tykke, mørke Skove,

os bære maa

den skøre, falske Vove;

det høje Fjæld,

det skumle Hel,

kan Livets Vej for os ej spærre.

Just for de smaa

er Løngangs-Stien lavet,

til trygt at gaa

i Ørken og paa Havet,

paa Troens Grund

i allen Stund,

ved Midnatstid som midt paa Dagen.

Den Vej paa Jord

til Himlens høje Sale

sig sælsomt snor

igennem Skyggedale;

som solsprængt Sky

af Dagen ny

paa Herrens Vej er hver en Skygge.

Vel tornestrø't

er Stien somme Steder,

men rosenbødt,

som Sorgen er med Glæder;

af Jesu Røst

opvokser Trøst,

med Rosen læges Tornestikket.

Den Vej paa Jord

til Livets Land og Lykke

er Jesu Ord

med Straaleglimt i Skygge;

de strække sig

til Himmerig,

hvor de kom fra, hvor de har hjemme.

Med Jesu Aand

Guds Menighed af Naade,

vi Haand i Haand

paa kærlig Børne-Maade

gaa trøstig frem

til Lysets Hjem,

til Fader-Huset i det høje.

Alt som vi gaa,

vi dog af Gud oplæres

til at forstaa,

vi hæves og vi bæres

i Ledebaand

af Livets Aand

og af vor Faders Engleskare.