Nu Sol i Øst oprinder mild

Nu Sol i Øst oprinder mild,

min Sjæl til Gud dig skynd,

bed, han i Dag dig Frelse vil

fra Skade, Skam og Synd.

Vor Tunge staa han naadig bi,

den fly fra Løgn og Tvist,

vort Øje frelse han og fri

fra Fjendens Argelist!

Han rense ud vort Hjerte godt

i hver en lønlig Vraa,

at Kødets Lyst i stort og småt

ej magt skal med os faa!

Saa vi, naar Dagen svinder hen

for Nattens Skygge bred,

maa synge glad Guds Pris igen

og tage mod hans Fred.