Drag, Jesu, mig

C. Nielsen

Mel. O drøvelse, O hiertens &c.

Drag, Jesu, mig

Dog efter dig,

Saa følger jeg med længsel,

Siden du, o Jesu gik

Ud fra verdens trængsel.

Drag, Jesu, mig

Dog efter dig,

Fra verdens myre-tue,

At jeg ikke meere tør

Hendes jammer skue.

Drag, Jesu, mig

Dog efter dig,

Med Zions brude-skare,

Thi vi kunde ellers let

Vild i verden fare.

Drag, Jesu, mig

Dog efter dig,

Til himmlens fryde-bolig,

Verden er for dine børn

Vildsom og uroelig.

Drag, Jesu, mig

Dog efter dig,

Til himlen op at fare,

Der at staae med glæde-skrig

I de frommes skare.