Har nogen Lyst at kende

Har nogen Lyst at kende

i Livets Høst og Vaar

Begyndelse og Ende

paa et lyksaligt Aar,

han lytte, hvor det lyder,

det Navn, som Engle fryder,

som er, hvad det betyder,

en sikker Frelsehavn:

Vor Herres Jesu Navn!

Ja, hører alle Sjæle,

som søge Bod for Savn!

enhver som ret vil knæle

i Jesu Kristi Navn,

han gladelig befinder,

for ham saa brat oprinder

et Aar med Rosenkinder,

med Smil, som Lykke spaa,

med Øjne himmelblaa.

Og Aaret, som begynder

saa godt i Jesu Navn:

Stat op, du arme Synder,

og gak til Fredens Havn!

det holder, hvad det lover,

her vinder han, som vover,

ej under, men langt over

hvad han i Kvæld og Gry

har drømt om Nytaarsny.

Thi hvordan sig og vender

i Løbet Vind og Blad,

det Aar dig saligt ender

i Lykkens Hovedstad,

hvor Himlens Port ej Lukkes,

hvor Livets Lys ej slukkes,

hvor Glæden, som nu vugges,

omstraaler som en Sol

sin høje Dronningstol.

Det volder ham, som raader

i Himmel og på jord,

opløser alle Gaader

med Naadens Almagts-Ord:

Den første og den sidste,

som alting saa og vidste,

som lod sit Hjærte briste,

at det i mange smaa

med Fryd kan evig slaa.

Han fødtes i det lave,

blev der og kistelagt,

men i den dødes Have

han blomstred op med Pragt;

lyslevende han troner

højt over alle Kroner,

hvor evig lydt det toner:

I Jesu Kristi Navn

er Bod for alle Savn!

Oprind da nu for mange

lyksaligste blandt Aar!

Kom, hilst af Englesange,

med en lysalig Vaar!

Guldlokket kom fra Østen

med Glædens Væld i Røsten,

med Rosenhaab om Høsten,

med Bod for alle Savn

i Jesu Kristi Navn!