Glæden hun er født i Dag

Glæden, hun er født i Dag,

Himmeriges Glæde,

Nu Gud-Fader Velbehag

Har til Jordens Spæde!

Han, som var frygtelig,

Og utilgiængelig,

I sin høie Bolig,

Han nu i Barne-Dragt

Har sig i Krybben lagt,

Blev med Støv fortrolig!

Undres Alle, fjern og nær,

Gud sig føde lader!

Moder hun er Moder her,

Født har hun sin Fader!

Drot over Herrerne

Tjener nu Trællene,

Af sin Gunst og Naade!

Nærved og langt herfra

Er han, Halleluja!

Det er Julens Gaade!

Han blev født ved Midnats-Tid,

Skabde Soel og Maane!

Han som eier Verden vid,

Huus i Stald vil laane!

Han, som paa Skyerne

Ager blandt Stjernerne,

Svøbes nu som Spæde!

Han, som til Domme-Dag

Taler med Torden-Brag,

Nu man hører græde!

Født er af en Jomfru skiær

Søn med Guddoms-Vilje,

Til Forundring springer her

Rose ud af Lilje!

Her af Gienfødselen

Fødes Begyndelsen,

Han som Alting volder!

Mælken af Kvinde-Bryst

Er nu hans Liv og Lyst,

Som alt Liv opholder!

Solen gaaer igiennem Glar,

Giør det ingen Skade,

Saa det med hans Fødsel var,

Som os giør saa glade,

Almagten virkede,

Aand giennemstraalede

Støvet saa herneden,

Fader kun over Sky

Havde vor Adam ny,

Alt som han i Eden!

Hyrder, som paa Natte-Vagt

Laae i Blomster-Vange,

Bud der blev fra Himlen bragt

Mildt med Engle-Sange:

Født var paa Jorderig

Kongen af Himmerig,

Skiøn som Morgen-Røden,

Laae med sit Herredom

Ussel i Krybbe-Rum

Dog som Pjalte-Jøden!

Saa han fødtes i en Stald,

Blev i Mand-Tal skrevet,

Som paa Plads i Engle-Tal

Gav os Konge-Brevet!

Engle dog sjungende

Røbed den Herlige

Med et Ære-Være

Ham som i Miskundhed

Jorden gav Fryd og Fred,

Med hans Søn den kiære!

Herre! dine Hænders Værk

Er vi allesammen,

Vi er svage, du er stærk,

Du er Ja og Amen;

For os du dalede,

For os du blegnede,

Lad os ei forfare!

Blod du for os udgiød,

Lær du os Sangen sød

Med din Engle-Skare!