Hvi vil du dig saa klage

Hvi vil du dig saa klage

og jamre, kære Sjæl!

dig selv med sorgen plage?

tro dog din skaber vel!

Slaa dig i ham til ro!

han véd din Sag at vende

til en lyksalig Ende

ved Jesu Kristi Tro.

Gud aldrig dem forlader

i nogen Modgangstid,

som kænder ham for Fader

og slaar til ham al Lid;

ser det end farligt ud,

du tør ej ved at grue,

du skal dog Frelse skue

fra al Miskundheds Gud.

Om alle Døre lukkes,

hvor du vil spørge Vej,

om alle Lys end slukkes,

saa tab dog Modet ej!

Kun ti og taal og bi!

Vil Gud dig Hjælp tilskikke,

da kan al Verden ikke

dér gøre Hinder i.

Midt ind i Fjendens Lejre

gak dristig med Guds Fred!

Den stærkeste maa sejre,

det er din Helt, du véd.

Om hele Helvede

sig end imod dig sætter,

det intet dog udretter,

Guds Vilje dog maa ske.

For alle Verdens Magter

ej frygter Guds de smaa,

alt, hvad de eftertragter,

de sikkert skal opnaa:

Guds Hjælp i alskens Nød,

Guds Trøst i al den Kvide,

de friste maa og lide –

Guds Fred i Liv og Død.