Herren siger: Er I trætte

Herren siger: Er I trætte,

falder Byrden eder svær,

kommer til mig! Jeg kan lette,

jeg vil lempe fjærn og nær;

Hvile-Aaret

er med mig til Verden baaret.

Alle knæ sig her må bøje,

ydmyg er jeg selv og spag,

ned dog med mig fra det høje

tog jeg Sjælens Hviledag;

hele Livet

Hviletid er dermed givet.

Mildt er Aaget, jeg paalægger,

saa det frit kan tages paa,

Byrden, som til alle rækker,

let er den som Fjer og Straa;

thi med Pagten

følger Aanden, følger Magten.

Ja, med Aaget, som er Pagten

om forsagelse og Tro,

følger Aanden, Guddomsmagten,

Himmelbrev paa Sjælero;

Hvilen, Freden

findes i Guds-Kærligheden.

Jesus er den gode Hyrde,

Menigheden er hans Hjord,

Kærligheden er hans Byrde,

Moderskød for Hvile-Aar;

sødt de læres:

Byrde hans til Hvile bæres.

Gak da til den gode Hyrde,

hver en syndig sjæl husvild!

Under Navn af Aag og Byrde

Hvile han dig byder til,

Himmelfreden,

Livet i Guds-Kærligheden.

Skilt fra Løgn og Død og Mørke

skilt er Sjælen fra Uro,

lærer, midt i Verdens Ørke

Livets træ kan frodig gro,

inderst inde

Livets Flod kan rolig rinde.