Under Korset stod med Smerte

C. Nielsen

Under Korset stod med Smærte,

stod med gennemboret Hjærte,

Jesu Moder, dødningbleg!

Solen sortned, da han daaned,

sorte Hjærter ham forhaaned,

Pine hans var dem en Leg.

Kirken, med sit Moder-Hjærte,

kænder bedst Marias Smærte,

under Kors og Verdens Spot;

men Ens Død for alles Brøde

Galden nu dog kan forsøde,

al Ting gjorde Jesus godt!

Brist da aldrig, Moder-Hjærte!

drukne kan du al din Smærte

i din Frelsers Kærlighed!

Hvad end Børnene maa lide,

Guds enbaarne ved din Side,

lyser over dem sin Fred!

Freden til sin Moders Hjærte

Jesus vandt ved Dødens Smærte,

den er Kirkens Skat og Pris,

for den Fred hans Kæmper stride,

med den Fred hans Vidner lide,

gaar med den til Paradis!

Vær velsignet, Moder-Hjærte!

vær velsignet, Moder-Smærte!

vær velsignet, Kvinde-Bryst!

I for Gud har fundet Naade,

vandt, ved Kristi Korses Gaade,

Hvad I savned: evig Trøst!