Paa alle dine Veje

Paa alle dine Veje,

hvor sort det end ser ud,

gak rolig til dit Leje

og stol paa Himlens Gud!

han, som kan Sky og Vinde

og Bølgen vise Vej,

han vil en Udvej finde

for dig, som glipper ej.

Vel giver han sig Stunder,

den ene vise Gud,

før han med et Vidunder

af Nød dig hjælper ud;

men ser han kun du bier

paa ham med Tro og Håb,

og raaber, skønt han tier,

da hører han dit raab.

Derfor paa ham du lide!

Hos ham ej findes Svig;

kast al din Sorg og Kvide

paa ham taalmodelig!

Da skal du se og kænde,

han er en Herre vis,

som alt saa véd at vende,

at han faar evig Pris.

Ja, Fader i det høje,

du alle Drotters Drot!

det klart dig staar for Øje,

hvad der til Gavns er godt,

og som en Helt udretter

med Kraft og Mod du alt,

hvad du dig foresætter,

hvorom det saa end gjaldt.

Da sller størst var Nøden,

du spared ej din Søn,

for Syndere fra Døden

at bane Udvej skøn;

dermed paa Hjælp af Naade

du sikkert Pant os gav,

hvor grumt saa end mon fraade

det vilde Verdenshav.

Du Vej har alle steder,

dig alt til Rede staar,

og du i Lys dig klæder,

det skinner, hvor du gaar;

saa vidt som Stjærner tindre,

kan dine Arme naa,

trods hvem det vil forhindre,

du hjælper dine smaa.