Bidrag til Sophies Reise

Betænker, i blomstrende Piger, Jer Stand.

Og vælger, før Roserne visne, en Mand.

Betænker i Tide de kommende År,

Og stoler ej på en forgjængelig Vår.

Skjønt trygge bag Dydens beskjermende Magt:

Forsigtige skjønt I selv taer Jer i Agt:

Og, skjønt I med Sejer tit Faren modståer:

Så frygter dog, Piger, den slibrige Vår.

Bekrandset, når Flora med tryllende Lyd

Besynger sin Pragt, og Jer kalder til Fryd;

I Dårer, betænker, hvorhen I da gåer,

Thi Faren er skjult bag den smigrende Vår.

Når kåde Insecter forsamles omkring,

Og vexelviis danse om Rosen i Ring;

Da merker, hvor hastig dens Ynde forgåer,

Og frygter, o Piger, den farlige Vår.

Når endelig Øjets veltalende Smiil

Forræderst bekjender den lønlige Ild,

Som spirende Flaner så nødig tilståer;

Da frygter, da frygter den troløse Vår.

Tilbyder en redelig Yngling sin Hånd,

Og tilståer den Smerte, som plager hans Ånd;

Da frygter Jer, om I hans Sukke forsmåer,

Da frygter, o Piger, en æreløs Vår.

O, vinker da Hymen; så følger hans Råd,

Og ender ej Våren med angrende Gråd:

Betænker de mørke, de håblose Kår,

Som hevne en misbrugt og falmende Vår.

Men valgde I Hymens uskyldige Fryd;

Skal varig Lyksalighed krone Jer Dyd.

Og Glæden, befæstet ved kommende År,

Skal smilende glemme den flygtige Vår.