Efter det Tydske

O eengang var jeg lykkelig,

Og Glæden smiilte ned til mig,

Hver gang min Elskte smiilte.

Min Hånd hun trykte mangen gang,

Såe venlig til mig, når hun sang,

Om troe og ømme Hjerter.

O når hun såe så blidt til mig,

Da var jeg glad og lykkelig,

Trods alle Jordens Fyrster.

Men nu hun aldrig til mig seer,

Ei smiller eller synger meer,

Det smerter mig så såre;

Men hvis den Fryd er svundet hen,

Og kommer aldrig meer igjen,

O gid jeg den måe glemme!

O! når man er ulykkelig,

Der martrer, at erinde sig

Den nydte, tabte Glæde.