Landlevnets Lyksalighed

O! Piger jeg vedder

At ingen sig glæder

Så smukt og så herligt som vi,

I Forårets Dage

Vi Bøtten vil tage,

Og malke så glade deri.

Når Høesletten siden

Lidt bedre i Tiden

Ved Regn og ved Soel kommer frem,

Vi vende og pakke

Vort Høe udi Stakke,

Og siden vi kjøre det hjem.

Når Høsttiden kommer,

I varmeste Sommer,

Vi Negene binde så net,

Og når de er tørre

Til Huus vi dem kjøre,

Fra Morgen til Aften i eet.

I Sommerens Heede

Vi slide og svede,

Og Dovenskab byde vi Trods,

Og glade vi synge

Blandt gyldene Dynger

Og Fuglene synge med os.

Når Stormene bruse

Vi ile til Huuse,

Ej Marken behøver os meer;

Vor Glæde vi finde

Hver Dag i at spinde,

Og hvor gåer det bedre end her.

Vi alle herinde

Om Kap nu vil spinde,

Spind siint og spind mig så forbi!

O! Piger jeg vedder

At ingen sig glæder

Så smukt og så herligt som vi.