Efter Claudius

Som Barnets Hjerte glæder sig,

Og kjender ingen Sorger,

Jeg takker Gud, og glæder mig,

At jeg er Jordens Borger.

Og at jeg Skov, og Bjerg, og Dal,

Og Soel, og Himlens Bue,

Og klare Stjerner uden Tal,

Og Månens Lys kan skue.

Og at jeg da til Mode er,

Som når vi Børn kom sammen,

Og så, hvad Hellig-Christ gav hver

Til Julegave. Amen!

Jeg priser Gud, fordi han ei

Gav mig et Kongerige;

Jeg smigret blev; måskee og jeg

Fordærvet blev tillige.

Og intet kan så hjertelig

Min Sjel til Fryd oplive,

Som at jeg ei er stor og riig,

Og kan det neppe blive.

Thi Stolthed tidt forblinde kan

Den store rige Herre;

Hvor mangen blev en mætig Mand,

Blev også ond, desværre!

Og smukke Ting til Overflod

Kan man vel få for Penge;

Men Helbred, Søvn og lystigt Mod

Det kjøbes ei for Penge.

Og disse tre Ting ere jo

Vor Løn, vor Fryd i Livet;

Jeg derfor nyde vil i Roe

Det Lidt, som mig er givet.

Opfyld, o Gud! min Trang i Dag!

Giv Klæder, Mad og Drikke!

Du føder Spurven på mit Tag!

Du glemmer mig vist ikke!