Thisbes Afskedssang

F. Kunzen

O Ven! du venter mig forgjæves;

At see dig var mit sidste Håb;

At see dig, før jeg fra dig reves;

Ak! Himlen hører ej-vort Råb.

[For dig din Elsktes Taare flyder,

Ak din sig blander ej med den:

En grusom Hindring mig forbyder,

Skjøndt ham så nær, at see min Ven.]

Dog Elskovs Stemme Vej skal finde

Til dig, trods alle Hindringer;

Hør sidste Gang din Elskerinde,

Hør sidste Gang, du er mig skjær.

Lev vel! Lev vel! jeg skal bortgræde

Qvalfulde Dage langt fra dig;

Ak, undtes mig endda min Glæde,

At du, min Ven! blev lykkelig.