Efter Gleim

Lad os drikke, lad os synge,

Og forkynde Sorgen Krig;

Skål på Skål måe Glasset klinge,

Det er visst, at glæde sig!

Den, som Jordens bedste Glæder

Nyder i en Mages Favn,

Drikke troe til hendes Hæder,

Synge hendryk hendes Navn!

Drik så skål for hver en Pige,

Som den Hulde fødte dig!

Når de blive hede lige,

Hvad kan bedre ønskes dig?

Hvo der ejer raske Drenge,

Drik da deres Skål igjen!

Gid han leve med dem længe,

See dem blive kjække Mænd!

Hvo som Venskabs Fryd fortjener,

Og den søger, finde den!

Leve alle vore Venner!

I vort Lag har hver en Ven!

Vi hver Piges Skål vil drikke,

Som ej gåer i Modens Fjed,

Afskyer ædel Franske Skikke,

Elsker nordisk Ærbarhed!

Skål for hver en ædel Digter,

Som ej krøb, ej Sang for Guld,

Som besynger Dyd nog Pligter

Og som selv er Dyder huld.

Skål for hver, som Ingen krænker,

Som til Venner ej bær Nag,

Drikker godt, og villig Skjænker,

Skål for hver i dette Lag!