En Vise paa Marken om Somerasten

I Vesten Solen daler,

Den har fuldendt sin Gang,

Og spæde Nattergaler

Lykønske den med Sang.

De milde Vinde kjøle

En Balsom på vor Sveed,

Af Glæde Qvæget brøler,

Når Duggen falder ned.

Den blege Måne stiger

Igjennem Skyer frem,

O! den må våge, Piger!

Når vi gåe roelig hjem.

See Aftenstjernen skrider

Ad Himmelvejen hen,

En Hær af Stjerner glieder

Så sagte efter den.

Velkommen Aftenstjerne!

Høit glæder du min Sjel!

En Flittig seer dig gj&erne,

Som endte Dagen vel.

I hvor jeg mig henvender

Er Gud jo god og stor!

Hans er de Lys som brænde!

Hans er den grønne Jord!