Selskabssang

Når Viin, og hvad der hører til,

Opvarmer os til Glæde;

Enhver da strax, om hvad han vil,

Er rede til at qvæde.

Endskjøndt, når han skal sige Skandt,

Er sådant tidt det bare Tant:

Hvad om man dog var lidt klog iblandt?

Et Suk for elskte Fædreland

Ved første Skål skal stige:

Lyksalig leve hver en Mand

I Dannerkongens Rige!

Vor Konge først, og så hver Sjel,

Hvis Værk og Flid er Landets Vel,

Højt Kongen og Landet Fred og Held!

Den næste Skål skal offres dem,

Hvis Sveed os Brødet vinder,

Og dem, der værne om vort Hjem,

Og skrække vore Fiender.

Velsign o Himmel, Mandens Sved!

Glæd Landet med den gyldne Fred,

Kjæk Stridsmanden ståe til Kamp bereed!

Og Borger, Konstner, Handelsmand,

Og hvo det endog være,

Som stræber for vort Fædreland,

Dets Velfærd og dets Ære;

Med Held de bruge Træ og Steen,

Og Skib og Øxe, Rok og Pen,

Til Hæder og Held for Nordens Mænd!