Et fornøjet Sind
F. Kunzen
Ingen hunger plager mig,
Tørst jeg ikke lider,
Og for Helbred, Gud, jeg dig
Takker alletider,
Klæder har jeg til min Krop,
Nye jeg såer, når de gåer op,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
Læse kan jeg skikkelig,
Ellers var det ilde,
Og min Tråd den gåer for mig,
Som den flyve vilde,
Og min Fader har mig kjer,
Og min Moder kjerlig er,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
Arbeid vel behager mig
Midt i Sommerhede,
Den er jo ulykkelig,
Som kan aldrig svede,
Når jeg er af Arbeid træt,
Sover jeg så sødt med eet,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
Har en anden mere Stads,
Mange rare Sager,
Mangt et kostbart Takkelas,
Som de på sig tager!
Hvis jeg sådan pynted' mig,
Folk udloe mig hjertelig,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
De som har i Staden tjent
Sige, store Fruer
Sove Dagen excellent
Hen i smukke Stuer;
Natten våge de igjen
Mellem Kort og Sygdom hen,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
Arbeid Sundheds Moder er,
Arbeid gj'er os Penge,
Føde, Klæder og hvad meer
Hvortil alle trænge,
Trods for al Slags Lediggang,
Jeg mit Arbeid gjør med Sang,
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.
Landet er et herligt Sted,
Arbeit er min Glæde,
Jeg vil ikke bytte med
Folk på Herresæde,
Jeg er mæt såvelsom de!
Og en smule sundere!
Jeg er munter, jeg er glad,
Jeg er glad og munter.